Hvorfor vælge Gefion?

Mere end 80 % af vores aluminiumsprofiler er produceret i Danmark hos
Hydro Aluminium i Tønder og overfladebehandlet i hos HAI i Horsens.

Vores profiler er godt design fremstillet i kraftig kvalitet og med en høj grad af finish.


Vi leverer profiler med beskyttelsesfolie for at sikre at produkterne står helt skarpe når de er blevet

monteret hos slutbrugeren.


Vi emballerer vores profiler ekstra godt for at sikre at de kommer godt frem til vores kunder.


Dette giver tryghed for den professionelle håndværker.

Bæredygtighed

Hos Gefion Profiler har vi fokus på bæredygtighed i alle led af vores forretning og processer.

Vi sælger en række produkter, der er uundværlige i byggebranchen, men som desværre ofte også er energikrævende at fremstille. Det er vi helt klar over.

Derfor forsøger vi hele tiden at forbedre os og finde frem til de løsninger, der sætter mindst aftryk på omgivelserne og miljøet - uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Nye tiltag

I 2022 tog vi nogle vigtige skridt, hvad angår energiforbrug og rapportering.

Vi sagde farvel til naturgas og installerede i stedet varmepumper og solceller på vores bygning.

Samtidig fik vi udarbejdet vores første klimaregnskab, og vi har sat os for at understøtte Parisaftalens målsætning om en maksimal global temperaturstigning på 1,5°C.

Hvordan vi har tænkt os at gøre det, kan du læse om her.

Varmepumper og solceller

Det er ikke til at se, medmindre man passerer vores matrikel fra luften. Men 108 m2 solceller pryder nu vores tag. De producerer 24 MWh elektricitet årligt. Vi bruger ikke selv det hele, og det betyder, at vi sender 9 MWh grøn strøm ud i elnettet om året.

Udover solcellerne på taget har vi også installeret tre store varmepumper i vores bygning. På den måde udfaser vi brugen af naturgas. Det sikrer en reduktion af det samlede energiforbrug med mere end 50 % - fra 98 MWh til 43 MWh.

Tilsammen sikrer solceller og varmepumper, at vi årligt udleder 7 ton CO2 mindre, end vi ellers ville have gjort.

Beregningerne af besparelserne er lavet af en ekstern konsulent.

Klimaregnskab og Parisaftalen

Det kræver viden at finde ud af, hvor man skal sætte ind med størst effekt. Derfor har vi fået lavet et klimaregnskab i 2022. Det sikrer, at vores CO2-opgørelse og reduktionsmål er i overensstemmelse med de gældende retningslinjer på klimaområdet.

Hvordan er det lavet?

Baseret på Green House Gas-protokollen (GHGP). Udarbejdet med afsæt i rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøes beregningsværktø Emissionsfaktorer på energi og indkøb er taget fra Energinet og LCA (livscyklusanalyse) og EPD (miljøvaredeklaration) fra leverandører er benyttet. EcoInvent og Exiobase er brugt til at udføre sensitivitetsanalyser på visse varegrupper. Klimaregnskabet viser, at vores virksomhed i 2021 udledte 759 ton CO2. Mere end 91 % kom fra scope 3. Scope 1 stod for 8 %, mens scope 2 tegnede sig for under 1 %.

Om scope 1, 2 og 3

Scope 1: Alle direkte emissioner fra kilder der ejes eller kontrolleres af virksomheden, f.eks. naturgas, diesel og olie.

Scope 2: Indirekte emissioner fra elektricitet eller fjernvarme indkøbt og brugt af virksomheden.

Scope 3: Emissioner fra værdikæden – både relateret til leverandører og anvendelse og bortskaffelse af produkter.

Valg af materialer

Som det ses, udgør scope 3 langt størstedelen af vores udledning. Det er helt normalt for små og mellemstore virksomheder, og det er udledninger, vi ikke selv kan kontrollere, da de kommer fra leverandørerne.

Det betyder dog ikke, at vi ikke gør noget for at nedbringe dem. Det kan vi nemlig arbejde på gennem dialog og ikke mindst valg af materialer, der sætter mindre aftryk på klima og miljø i produktionen.

Vi vil derfor arbejde henimod at indkøbe flere materialer, der er produceret med grønt energiforbrug. Det gælder bl.a. Reduxa 4.0 fra Hydro, der udleder 29,8 % mindre CO2e pr. kg sammenlignet med Hydros Primary Aluminium. I 2024 vil vi begynde at levere alu profiler i denne bæredygtige kvalitet.

Som nævnt ovenover, har vi i Gefion PROfiler en målsætning om at understøtte Parisaftalens mål om en maksimal global temperaturstigning på 1,5°C.

For at leve op til det krav, sigter vi imod i 2030 at have reduceret den absolutte udledning fra scope 1 og scope 2 med mindst 38 %. Udover de tiltag, der allerede er nævnt, vil vi også elektrificere vores transportflåde, efterhånden som teknologien på området modnes.

Som led i vores reduktionsmålsætning vil vi bestræbe os på løbende at rapportere på vores udledninger fra scope 1, 2 og 3.

Andre indsatsområder

Vi køber de fleste aluminiumsprofiler ved Hydro Aluminium i Danmark og sikrer dermed kortest mulig transport og forsvarlig produktion. Hydro laver livscyklusvurderinger (LCA) og miljøvaredeklarationer (EPD) på deres produkter. Hydro aluminium har høje krav til miljø og klima, menneskerettigheder, fællesskabsudvikling, arbejdsmiljø og sikkerhed alle steder i verden, hvor de udvinder og forarbejder aluminium*. Vores konsulenter medbringer altid et stort sortiment og leverer derfor en stor del af produkterne, når de besøger kunderne. Det sparer unødig transport. HAI, der overfladebehandler profilerne, har fokus på energieffektivitet og på kvalitet og miljøstyring. Både Hydro Aluminium og HAI er ISO 14001 certificerede.

Vi har Danmarks største udvalg af profiler til gulve i metal, som dækker næsten ethvert tænkeligt behov.

Seneste nyt

Vi laver nu vores gulvlister af Hydro Low-Carbon aluminium

7 mar

Vores mål om at bidrage yderligere til reduktion af CO2 udslippet hos Gefion Profiler er kommet et skridt videre: Vi bruger nu Hydro Low-Carbon Aluminium i vores produkter. Dette aluminium har et maksimalt CO2-fodaftryk på 4 kilo CO2e pr. kilo produceret aluminium, hvilket er en fjerdedel af det globale gennemsnit. Læs mere

30 års jubilæum

17 maj

Vi fejrer vores 30 års jubilæum med åbent hus på Sabroesvej 16 i Silkeborg d. 2. juni 2023.

Bronze nyhed!

23 mar

Bronze Nyhed! Dess. 403 eller 433 Som noget nyt tilbyder vi nu denne lækre bronze farvet skinne. Den fås som Selvklæbende og Midthullet (tilhørende bronze skruer).